Ole Erlings private base:
Hyggestemning hos Orgel-kongen

Artikel i "Her & Nu"

 

 

Udefra ligner dette parcelhus i Smørum Nedre alle de andre parcelhuse i området. Men straks man træder ind hos husets beboer, orgel-kongen Ole Erling og hans kone, Lise, er alt anderledes - her mærker man tydeligt, at der bor nogle, der er noget ved musikken.

Den specielle Ole Erling-stemning fornægter sig ikke, og overalt, hvor man kigger, ligger der plader og CD'ere, mens diverse sølv- og guld-plader på væggene vidner om Ole Erlings popularitet. En popularitet, som ikke er blevet mindre med årene - snarere tværtimod.

 

- I øjeblikket har jeg 15 forskellige CD'ere på gaden, fortæller 63-årige Ole Erling stolt. Og han kan da også roligt være stolt, for hans plader sælger godt, og ud over pladesalget har han travlt med omkring 120 engagementer om året.

Ud med Olsen
Egentlig lå det ikke i kortene, at den elektriker-uddannede Ole Erling, der er døbt Erling Axel Olsen, skulle være musiker. Men i barndomshjemmet på Nørrebro i København stod der et klaver, og det blev flittigt brugt af husets tre sønner.

 

 

 

Ole fik sin debut til en vens bryllup i 1959 og har siden ikke været til at drive væk fra tangenterne. Navnet Erling Axel Olsen blev hurtigt skiftet ud med det mere velklingende navn Ole Erling. - Man kan da ikke hedde Olsen til efternavn, hvis man skal være musiker, sagde en ven til mig for mange år siden, fortæller Ole, mens hunden Daisy vimser rundt om benene på ham.

Noder har der aldrig været brug for, for Ole Erling har alle melodierne i hovedet.
- Jeg har flere gange forsøgt at lære noder, men hver gang jeg forsøger, synes jeg, det er så besværligt.

 

Så er det nu nemmere at spille efter gehør, fortæller Ole Erling, mens han varmer det store hammondorgel op i stuen.

Store fødder og lyse krøller Ole mødte sin Lise for 47 år siden, og der er ingen tvivl om, at musikken også havde en betydning ved deres møde.
- Hun kunne ikke stå for mine store fødder og krøllerne i nakken, griner Ole, mens Lise tilføjer, at det hjalp gevaldigt på interessen, at han var musiker og kunne noget med et klaver.

 

Det har altid været mit store ønske at spille kontrabas, og derfor kunne vi ikke stå for figuren, som vi købte i Berlin, fortæller Ole.

 

 

Og i starten var det da også klaveret, som var Ole Erlings foretrukne instrument. - Men en dag var heldet med mig. En italiensk musikertrup var strandet i København, og de havde hverken råd til ophold eller til en billet ud af landet.

Til gengæld havde de musikinstrumenter til salg og for 2.000 kroner købte jeg mit første orgel. Orglet blev starten på et musikerliv, som ikke levnede megen tid til familieliv. Alligevel lykkedes det dog for Ole Erling at få tre børn.

- Jeg plejer gerne at sige, at Ole har været hjemme tre gange, indskyder Lise med henvisning til børnene Søren, Birgitte og Marianne, mens ole begejstret fortæller om det lille nye medlem af familien, barnebarnet Lukas, som datteren fik for fire år siden.

 

Svømmer hver dag
Men selv om musikken og samværet med barnebarnet og resten af familien fylder godt op i Ole Erlings kalender, er han klar over, at han skal have tid til at pleje helbredet. For livet på landevejen er hårdt.

 

Han stoppede med at ryge, da han var 50 år, og holder sig i form dels ved at gå ture med puddelhunden Daisy og dels med den daglige dukkert i Ballerup Svømmehal.
- Jeg elsker jo mad, så motion skal der til, siger han og klapper sig på maven, som unægtelig er blevet lidt større med årene.

 

Swimmingpoolen byggede parret i 1972. Om vinteren er den ikke opvarmet, derfor tager Ole hver dag turen til Ballerup svømmehal, hvor den nødvendige motion
bliver gjort.

 

 

Mad indgår da også i programmet, når Ole og Lise skal hygge sig. Menuen skal helst stå på italiensk mad, og gerne i gode venners lag.


- Det er mest Lise der står i køkkenet, men indimellem får jeg da lov til at lave lidt. Jeg tager mig mest af grøntsagerne.

Det kan jeg lige overskue, siger Ole, mens han demonstrerer, hvordan han indimellem tramper i motionscyklens pedaler for at holde blodomløbet i gang. - Jeg spiser for mange festmiddage, og det sætter sig på sidebenene, og leddene bliver slidt, når man bruger benene så meget, som jeg gør.

 

Ole Erling og hustruen Lise nyder gerne et godt glas i stuens bar i selskab med familieportrætterne på væggen. Parret har kendt hinanden i 47 år.

Kultstatus på festival
Og bruge benene, det gør Ole Erlings, når han farter land og rige rundt for at underholde sit elskede publikum, som i de seneste år er blevet udvidet både i antal og rent aldersmæssigt. De unge valfarter til hans koncerter, og på et reklamebureau i København holder de én gang om ugen fredagsbar, hvor der kun må spilledes musik med den populære orgel-musiker.

 

 

 

- De var så venlige at forære mig en hjemmeside til min 60-års fødselsdag, siger han og fortæller, at han kvitterede for gaven med en surprise-koncert for de ansatte.

Men også andre publikumsgrupper finder behag i Ole Erlings orgellyd. De sidste fem år har han været fast gæst på Langelandsfestivalen og har dermed opnået samme kultstatus, som Povl Kjøller opnåede for år tilbage.

 

- Det første år havde jeg hele familien med til festival, og det var fantastisk at se hvordan de unge kunne synge med på alle de gamle hits, fortæller Ole Erling. Han håber, at han også i år skal gæste Langeland.

 

Hjemmestudie i kælderen
Ud over livet på scenen, så udfolder Ole Erling for alvor sit musikalske liv hjemme i Smørum Nedre.

I mange år var kælderen og det veludstyrede studie, som den rummer, rammen om de fleste af hans egne udgivelser. Men også andre kunstnere har lagt vejen forbi Oles lydstudie.

 

Således har den danske trommeslager Lars Ulrich indspillet plader med et ungdoms-heavyband i kælderen i starten af 1980'erne, før han sammen James Hetfiels dannede Metallica, ligesom en del af det kongelige Kapel har indspillet plader der.

 

Ole Erling har spillet til fester siden 1959, selvom det ikke lå i
kortene, at den elektrikeruddannede
Nørrebro-dreng skulle blive musiker.

 

 

- Vi kunne ikke få plads til alle musikerne i selve studiet, så nogle blev placeret udenfor og blev ellers instrueret i at stryge samme vej, griner Ole, mens han sætter sig hjemmevant til rette bag ved mixerpulten

 

- stedet, hvor han har tilbragt rigtig mange timer, og hvor han glæder sig til at tilbringe endnu flere i selskab med Ole Erling-lyden og den glade populær-musik.
 


 


Kilde: Billed- og TV magasinet Her & Nu


Tekst: Henrik Salling. Foto: Peter Hauerbach

 

Lise samler på tele-foner og har efter-hånden så mange, at de er pakket ned i kasser. Denne stående model har hun købt for mange år tilbage.

     

Send e-mail til Webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Copyright © 2006 Ole Erling
Senest opdateret: 12. april 2008