LYDEN AF DANSK HYGGE

Ole Erling har kultstatus blandt de unge.

Smagsdommerne rynker på næsen.

Men når orglet svinger, bliver danseskoene slidt tynde

 

Af Jørgen Larsen

Ole Erling på Langelandsfestivalen Foto: Lars K. Mikkelsen

70 I MORGEN

Hvis man går med planer om at arrangere noget, der min der om en ægte grisefest med gammeldags Mallorca-stem ning, masser af glade mennesker og dans til den lyse morgen, så gør man klogt i at engagere Ole Erling til at stå for musikken.

Han har prøvet det før, kan man roligt sige. For til næste år kan han fejre 50 års jubi læum som rejsende musiker i den lettere genre, og han er still going strong, selv om dåbsattesten siger, at han for længst har passeret pensi onsalderen.

I MORGEN
fylder han 70 men det må både han og familien vente nogle dage med at fejre. Der er først et job, der skal passes, og ved Danmarks største havefest, som Langelandsfestivalen populært kaldes, har han i en snes år været fast inventar med kuitstatus.
Der er ikke tal på
hvor mange gange i årenes løb Ole Erling ene mand har spillet til fest, og hvor mange tusinde mennesker i alle aldre, som har slidt danseskoene tynde til tonerne fra hans store Wersi orgel. Folk kan få lige, hvad de vil have. Hans re pertoire er uudtømmeligt fra beat over gammeldags pop musik til dansktop og ever greens, og selv om han op træder solo, kan han, når han giver den gas, snildt få det til at lyde, som om der sad et helt orkester på scenen.
Han er blevet kaldt hygge pianisternes konge
og man kommer ikke uden om, at der i kredsen af smagsdommere er rynket meget på næsen af den musikalske suppe-steg og-is-menu, som er hans va remærke — røvballemusik og indbegrebet af dårlig smag, men Ole Erling har sit publi kum. Og det er både stort og trofast.
Erling Aksel Olsen
Han voksede op i et arbej derkvarter på Nørrebro, og på gaden hed han altid »hyp-Ole for hans far, der var taxachauffør, havde un der besættelsen kørt med hestedrosche.
Dengang var hans borgerlige navn Erling Aksel Olsen
men da han be gyndte at optræde i slutnin gen af l95O'erne lå det i tiden, at man måtte have et kunst nernavn. Og så blev Erling Ol sen til Ole Erling.
Han blev uddannet elek triker, men da han havde anskaffet sig sit første hammondorgel, gik der ikke lang tid, før han kunde kalde sig professionel musiker. Der var altid noget at lave ved by- eller familiefester og rundt om i landets forsamlingshuse.
Han er blevet kaldt hygge pianisternes konge
og man kommer ikke uden om, at der i kredsen af smagsdommere er rynket meget på næsen af den musikalske suppe-steg og-is-menu, som er hans va remærke — røvballemusik og indbegrebet af dårlig smag, men Ole Erling har sit publi kum. Og det er både stort og trofast.
Erling Aksel Olsen
Han voksede op i et arbej derkvarter på Nørrebro, og på gaden hed han altid »hyp-Ole for hans far, der var taxachauffør, havde un der besættelsen kørt med hestedrosche.
I 1969
startede han sit eget pladeselskab, Populær Musik, der siden hen kom til at hed de PM Music, og i begyndel sen af 70erne indspillede han sit første album med titlen «Ole Erling spiller evergreens a go-go<. Det blev revet væk, og sådan fortsatte det. I dag kan han se tilbage på en pro duktion af et halvt hundrede af sine egne party-plader for uden alle dem, han lavede for andre kunstnere.
Virksomheden er for længst solgt, men Ole Erling kan man stadig opleve på scenen, når han i sin hvide smoking sætter sig ved orglet og fyrer op under feststem ningen. Og lige nu er det altså på Langeland, det foregår.

.


 ,
,
,  ,
 
Lyden af dansk hygge
-. ...